Project Description

Timo, Ralf og Nikolai er tilbage i ALLE FOR TRE
Knap 800.000 biografgængere har set de to første film, og snart kan publikum glæde sig til tredje ombæring af en af de mest populære danske filmkomedier i nyere tid. Filmen får biografpremiere torsdag den 2. februar 2017.

Ikke alt er som det plejer
ALLE FOR TRE byder velkommen tilbage til Rasmus Bjerg, Mick Øgendahl og Jonatan Spang som de tre småforbrydere Timo, Ralf og Nikolai. Men ikke alt er som det plejer… Nikolaj er blevet lovlydig og har tilsyneladende fundet sin rette hylde som børnehavepædagog. Timo er blevet skilt fra Lonnie, og sagsbehandleren truer med at afbryde hans samkvemsret med sønnen Heino, hvis ikke han betaler de fem års børnepenge som han er bagud. Og hans bror Ralf er bare Ralf.

Men så dør brødrenes far Arno, og da det går op for Timo, at en ukendt bror i Italien er enearving til en værdifuld gammel motorcykel, tager han afsted med Ralf på slæb. Han skal ha fat i den motorcykel, så han har råd til at betale børnepengene og kan beholde Heino! Men i Italien kører det hele af sporet, da den ukendte bror Kim viser sig at være en søster. Og da motorcyklen samtidig er blevet inddraget af den lokale italienske pelsfabrikant og mafioso, må Timo og Ralf arbejde sammen med deres nyfundne søster for at lave deres største, vildeste og vigtigste kup til dato…

IMDB

Det er fantastisk at have alle samlet igen – og ikke mindst – at kunne tilføje så rutinerede kræfter til castet. Og så synes jeg, vi har fundet den helt rigtige historie, der kan gøre ALLE FOR TRE både sjovere og bedre end noget, vi tidligere har lavet.

Instruktør, Rasmus Heide, Fridthjof Film A/S

Vi er lykkelige for, at det danske biografpublikum tog så flot imod de to første film. Vi går til ALLE FOR TRE med stor ydmyghed, men tror og håber, at vi kan lave den hidtil bedste film. Der er en fantastisk stemning på settet, og vi vil gøre alt for, at publikum nede i salen også vil få en god oplevelse, når de ser den færdige film om ni måneders tid.

Producer, Ronnie Fridthjof, Fridthjof Film A/S

ALLE FOR TRE er blevet til i samarbejde med TV 2, DFI (Markedsordningen), Den Vestdanske Filmpulje og Nordisk Film. Filmens co-producenter er Radiator Film i Aarhus, Spiritus Movens Production i Kroatien og Croatian Audiovisual Centre. Filmen distribueres af Nordisk Film Distribution.

For yderligere kommentarer, kontakt:

Have Kommunikation
Tlf. 33252107
Michael Feder, mobil: 22434942, mail: michael@have.dk

Timo – Rasmus Bjerg

Ralf – Mick Øgendahl

Kim – Sonja Richter

Nikolai – Jonatan Spang

Arno – Kurt Ravn

Signore Pelliccia – Zlatko Buric

Sagsbehandler – Kirsten Lehfeldt

Lonnie – Rikke Louise Andersson

Heino – Gustav Regnold Bach Knudsen

Instruktør – Rasmus Heide

Manuskript – Rasmus Heide og Jacob Tingleff

Producere – Ronnie Fridthjof og Mille Bjørke

Fotograf – Philippe Kress

Klipper – Martin Wehding

Lys – Filip Beatovic og Viggo Grumme

Sound Design – Henrik Garnov

Production Designer – Peter de Neergaard

Kostumedesign – Helle Nielsen

Line producer – Anne Blohm Rudbæk

1st AD – Peter Hingebjerg

Komponister – Mikkel Hess og Rasmus Bille Bähncke

Postproducer – Toke Rude Trangbæk

Premieredato: 2. februar 2017

Optageperiode: 11. april-1. juni

Investorer/samarbejdspartnere: TV 2, DFI (Markedsordningen), Den Vestdanske Filmpulje og Nordisk Film

Co-producenter: Radiator Film i Aarhus, Spiritus Movens Production i Kroatien og Croatian Audiovisual Centre

Distribution: Nordisk Film Distribution