Fridthjof Film bliver ny co-producent på spillefilmen TOM OF FINLAND

TOM OF FINLAND er et drama om den homoseksuelle kunstner Tom Of Finland – et ikon indenfor bøssekunsten på verdensplan. Tom udgiver sine værker i USA under sit kunstnernavn, under 2. verdenskrig i en homofobisk tid, hvor bøsser blev retsforfulgt og jagtet af politiet i det meste af verden. Privat tager det ham mange år at turde være offentlig med sin seksualitet. Og det er kun igennem det, at andre bøsser over hele verden, takker ham for at have givet dem modet til at springe ud, at han langsomt tager sit personlige spring ud af skabet. Tom ender med at blive en af de mest markante skikkelser i bøssernes befrielseskamp under AIDS epidemiens opstart i USA i 1980’erne.

Filmen instrueres af den prisbelønnede instruktør Dome Karukoski, som tidligere har instrueret film som Heart of a Lion, The Grump og Lapland Odessy. Det bliver Karukoskis syvende spillefilm, hvoraf tre har haft verdenspremiere på Torronto Film Festival.

Filmen co-produceres i samarbejde mellem Finland, Sverige, Tyskland og Danmark.

Miriam Nørgaard og Caroline Eyebye co-producerer filmen for Fridthjof Film med støtte fra Det Danske Film Institut. Filmen distribueres i Danmark af Angel Films og dansk premiere forventes ultimo 2016.