Portraits_60aar_010
Fridthjof Film der netop har stor success med komedien ALLE FOR TRE i biograferne, ansætter den erfarne filmproducer Marcella Dichmann og satser på nye familiefilms formater samt genrefilm.
Producent Ronnie Fridthjof siger om ansættelsen:
“Vi har i Danmark en skøn tradition for stærke familiefilm og jeg har længe ønsket, at Fridthjof Film kunne give et nyt og moderne bud. Derudover har dansk genrefilm brug for, at flere tager den seriøst. Hvis nogen kan knække nødden, så er det Marcella og jeg glæder mig derfor rigtigt meget over, at hun vil lege med os!”
Marcella Dichmann har arbejdet som producer for Zentropa og senest hos ASA Film, hvor hun bl.a har produceret den anmelderroste MGP Missionen, Far til Fire, samt ”Livredderne”, som er 8 afsnit til DR Ultra, der sendes til foråret.
Hun siger om de nye udfordringer:
“Børn er blevet meget mere kvalitetsbevidste. De vil have intelligente historier. Samtidig elsker de det genkendelige og det umiddelbare. Og så skal man som forældre selv have lyst til, at bruge 1,5 time på at se det. Det kræver at jeg kan overbevise de dygtigste manusforfattere og instruktører om, at de skal arbejde med familiegenren. Hvis det lykkedes tror jeg tilgengæld, at Danmark kan blive et forgangsland for kvalitet til familiefilmen på samme måde, som selskaber som Pixar og Illumination har været det indenfor animation.
Derudover glæder jeg mig rigtigt meget til at arbejde med genrefilmen generelt i et hus hvor kvalitet og publikum går hånd i hånd.”
Fridthjof Film A/S blev etableret i år 2000 af Ronnie Fridthjof og tæller i dag 4 søster selskaber med i alt ca. 40 ansatte. Selskabet har produceret alt fra blockbuster komedierne Blå Mænd, Alle for en, to tre over de prisvindende dokumentarfilm Armadillo, Adoptionens pris og senest War Show der netop har vundet en Bodil for bedste dok film. Derudover har selskabet produceret de poplære TV-serier Heartless og Sjit happens.

For mere information kontakt Ronnie Fridthjof

patoronnie@f-film.com